


Du kan mere end du tror
Afdelinger
- Afd. 1Skjoldborgvej, Johan skjoldborgvej 11, 9640 Farsø
- Afd. 2Holmevej, Holmevej 35, 9640 Farsø
- Afd. 3Vognsild, Høvejen 2, 9600 Års
- Afd. 3HAalborg
- Afd. 4Udslusning
- Skolen, Nørregade 14, 9640 Farsø
- Dagfunktionen, Holmevej 35, 9640 Farsø
Afd. 1Skjoldborgvej, Johan skjoldborgvej 11, 9640 Farsø
Afdelingen er beliggende centralt i Farsø by på adressen Johan Skjoldborgsvej 11. Bygningen er indrettet med egen værelsesafdeling, hvor børnene har hver deres værelse som er møbleret ved indflytning. Der er også et gæsteværelse til besøgende forældre. Afdelingen er endvidere indrettet med stort køkken/alrum, opholdsstue med multimedie, spisestue og pejsestue. I kælderen er der aktivitetsrum med billard og dart.
Afdelingen har tidligere rummet et socialpædagogisk opholdssted, men bygningen er blevet totalt renoveret i forbindelse med, at Skjoldborghus flyttede ind.
Tag et kig ind på Afdeling 1, ved at klikke her.
Afd. 2Holmevej, Holmevej 35, 9640 Farsø
Afdelingen er beliggende på et nedlagt landbrug en lille kilometer udenfor Farsøs bygrænse på adressen Holmevej 35. Ejendommen består af en to etages "proprietær" bygning som er totalt renoveret og istandsat til de unges indflytning. Udbygningerne bliver benyttet til værksted og aktivitetsrum.
Alle eleverne har eget værelse, og der er indrettet et ekstra værelse til besøgende forældre som gerne vil overnatte på afdelingen. Afdelingen er endvidere indrettet med stort køkken/alrum, tv-stue, stue med multimedie til de unge, kælder med mulighed for at spille bordtennis, dart og fodboldspil.
Tag et kig ind på Afdeling 2, ved at klikke her.
Afd. 3Vognsild, Høvejen 2, 9600 Års
Afdelingen i den mindre by Vognsild har hjemme i en ejendom, som udover beboelsesdel også rummer et tidligere tømrerværksted.
Beboelsen rummer udover værelser til børnene et stort køkken-alrum, en tv-stue, et multi-rum, to badeværelser, kontor samt gæsteværelse til besøgende.
Her er plads til 3 børn i alderen 15 til 18 år på indskrivelsestidspunktet.
Tag et kig på afdeling 3, ved at klikke her.
Fælles for alle afdelinger er, at der på hver afdeling er tilknyttet en fast personalegruppe med afdelingsleder. Afdelingerne samarbejder med hinanden om blandt andet at tilrettelægge aktiviteter.
De unge på alle afdelinger er beskæftiget i skole og dagfunktion.
Skjoldborghusskolen, Nørregade 14, 9640 Farsø
Skjoldborghusskolen er en specialskole, som drives af Vesthimmerland Kommune og er en del af Solhaven skolen og HRC skolen. Hver skole er placeret på egen matrikel. Lovgrundlaget for skolen er Lov om folkeskolen kap. 6, § 40, stk. 2.
Skjoldborghusskolen er undervisningstilbuddet til alle børn indskrevet på Skjoldborghus. Det er skolens målsætning, at eleverne så vidt muligt bliver i stand til at aflægge folkeskolens afgangseksamen med et tilfredsstillende resultat, og / eller at eleverne tilegner sig tilstrækkelig faglige kompetencer til efterfølgende at komme ind på en ungdomsuddannelse. Såfremt det er muligt, skal eleven gennemføre sin skolegang i et eller flere afsluttende fag på Farsø skole.
Det er kendetegnende for lærergruppen, at den enkelte forinden ansættelsen har et grundigt kendskab til målgruppen. En betydelig del af lærergruppen er håndplukkede til opgaven. Som lærer på Skjoldborghus skolen skal man kunne sætte grænser på baggrund af en sikker faglig vurdering af, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at en elev kan modtage undervisning.
På skolen undervises der i skolefag, primært i fagene dansk, matematik og engelsk. Der er en klar afgrænsning mellem fritidsbetonede aktiviteter, som kan foregår på opholdsstedet, og det der kan foregå i skolen.
En betingelse for at komme i skole er, at man er motiveret for undervisning. Det er således skolen, der i samarbejde med socialrådgiveren og afdelingens personale, der vurderer, om en elev skal påbegynde skolegang. Man kan ikke blive smidt ud af skolen på grund af manglende motivering eller dårlig opførsel. I disse situationer vælger man selv at forlade skolen. Man kan altid vende tilbage, hvis forudsætningerne motivations- og adfærdsmæssigt er tilstede. Det er et grundlæggende princip, at man kommer i skole for at blive undervist. Derfor skal eleven selv ville gå i skole, og der skal kunne gives pause fra undervisningen, såfremt der er begrundet behov for det.
Skolens arbejde er tydeligt adskilt fra det, der foregår på opholdsstedet. Det betyder, at eventuelle konflikter ikke videreføres i skolen. Læreren orienteres og kan således afpasse kravene til eleven, udfra en viden om den pågældende elevs aktuelle tilstand, men læreren blander sig ikke i en ventuel konflikt mellem elev og opholdssted.
Et undervisningsforløb indledes altid med en standpunktsprøve. Det er en integreret del af den faste optagelsesprocedure. Endvidere deltager eleven i en indledende samtale med henblik på tilrettelæggelse af forløbet. Skolen kan efter behov gøre brug af bistand fra Vesthimmerland Kommunes PPR.
Følgende tre principper er bærende for skolens arbejde:
- Voksenstyring som tager udgangspunkt i maksimal involvering og tæt voksenkontakt.
- Individuel tilrettelagt undervisning.
- En struktureret og forudsigelig hverdag som skaber tryghed for eleven.